ASSISTANCEMELDING DRAB
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL - FAQ
ASSISTANCEMELDING DRAB
 


 

» Generelt

» De fysiske rammer

» Værtens opgave (v/ bestilling uden instruktør)

» Bestilling

» Levering og afhentning

» Om dinnergames.dk og spillet

  
GENERELT
 

Skal jeg vælge med eller uden instruktør?
» Spillet fås i en udgave uden instruktør, og en udgave med instruktør.


Vi anbefaler der bestilles med instruktør. En instruktør vil give dig ekstra sikkerhed, og tilføre et ekstra pift, da instruktøren blandt andet er udklædt som Politibetjent.

Vælger du instruktørløsningen, vil instruktøren ankomme med spillet ca. 30 minutter inden start og klargøre teknik m.m. Instruktøren introducerer herefter deltagerne til sagen, og er tilstede under hele spillet som en ekstra sikkerhed.


Spillet kan eventuelt starte ved at instruktøren, udklædt som Politibetjent, afbryder jer midt i et møde eller lignende.


Generelt er spillet dog designet med henblik på, at det er så let at gå til, at der ikke er behov for en instruktør. Deltagerne introduceres til sagen og deres opgaver via en filmsekvens, og får løbende adgang til relevante vejledninger.


Hvilket tidspunkt er bedst at starte?
» Ofte bliver spillet anvendt som underholdning i løbet af eftermiddagen - eller lige inden en middag, f.eks. fra kl. 15.30 - 17.30, men vi kan principielt starte på alle tidspunkter af døgnet.

 
Ønsker I at starte spillet efter middagen, anbefaler vi at starte senest kl. 21.00, da deltagerne ellers kan blive trætte og uoplagte.
 

Der er intet i vejen for at have fået et glas rødvin eller to inden spillets start, men det lykkes næppe at løse mordgåden, hvis deltagerne er deciderede berusede.


I Assistancemelding | Røveri bevæger deltagerne sig mere, og der kommer altid 2 instruktører. Derfor kan dette spil i mange tilfælde være et bedre alternativ, hvis I ønsker arrangementet skal foregå om aftenen.


Kontakt os gerne for en uforpligtigende snak om, hvad der passer bedst til jeres arrangement.

 
Er der forskel på det man får som virksomhed og privatperson?

» Nej. Virksomheder og privatpersoner lejer samme udgave af spillet.
 

Kan man være flere end 40 personer?
» Spillet er designet til et deltagerantal på op til 40 personer. Principielt kan man godt være over 40 personer til ét spil, men holdene bliver store og den enkelte deltager bliver derved involveret mindre. Er I flere end 40 personer, anbefaler vi at leje flere spil, som gennemføres sideløbende med hinanden. Dette kræver at der er minimum én instruktør tilstede.


Kan man være mindre end 6 personer?
» Nej. Spillet fordrer at der er 3 grupper. For at sikre holdene får mulighed for at diskutere spor, teorier m.m. anbefaler vi minimum 2 personer pr. gruppe og derved et deltagerantal på minimum 6 personer.
 

Kan vores engelsk-talende kollegaer deltage?
» Ja - vi tilbyder også Assistancemelding Drab i en engelsksproget udgave. Kontakt os for yderligere oplysninger.


Hvad er der i kassen?
» Vi vil ikke røbe det hele her, men kassen indeholder spor, beviser og rekvisitter til brug for efterforskningen, herunder en række forsøg/tests der skal udføres. Samtidigt er der filmsekvenser der skal ses på den medfølgende bærbare PC, flere mp3 afspillere med lydfiler og en lang række forskellige papirer. Kassen indeholder også walkie-talkier til brug til kommunikation mellem grupperne.


Hvor stor er kassen?
» Kassen måler 800 x 581 x 482 mm (B x D x H) og vejer omkring 60 kg.


top 


 
DE FYSISKE RAMMER

 
Kan vi gennemføre spillet udendørs?
» Spillet gennemføres bedst indendørs, da der skal være adgang til PC samt projektor og lærred. Under selve efterforskningen, hvor deltagerne er opdelt i 3 hold, er det muligt at ét eller flere af holdene kan arbejde udendørs.


Er der nogle krav til de fysiske rammer?
» Der er brug for 1 plenumlokale med plads til alle deltagere, bærbar PC, projektor og selve kassen. Bærbar PC samt eksterne højtalere leveres med kassen.

Endvidere adgang til yderligere 2 lokaler hvor 2 af holdene kan arbejde under selve efterforskningen. 3. hold bliver tilbage i plenumlokalet.


Lokalerne skal være placeret så holdene ikke kan høre hinandens diskussioner m.m.


top  



VÆRTENS OPGAVER (v/ bestilling uden instruktør)
 
Hvad er min rolle som vært under spillet?
» Vores spil er designet så du som vært selv kan deltage i efterforskningen. Din eneste opgave er at starte introduktionsfilmene og udlevere papirer til deltagerne. Med spillet følger en værtvejledning, der beskriver alle opgaver.


Hvad skal vi forberede forud for arrangementet?
» Du skal kun bruge kort tid på at forberede spillet. I kassen finder du værtvejledningen, der forklarer hvad du skal gøre.

I kassen er en bærbar PC, men du skal selv sørge for projektor og lærred så alle kan se filmen.


Vi anbefaler at du tester forbindelsen mellem projektor og bærbar PC i god tid inden arrangementet starter.


Hvad hvis noget går i stykker?
» Vi kan desværre ikke tegne en forsikring, der dækker såfremt I kommer til at ødelægge rekvisitter i spillet, og I skal derfor selv erstatte, hvad I måtte ødelægge. Til dato har vi ikke været udsat for ting, der er gået i stykker.


top  


  
BESTILLING
 

Kan vi få tilsendt en faktura?
» Ja. Efter vi har behandlet din bestilling, fremsender vi altid faktura til brug i dit bogholderi.


Skal I vide på forhånd hvor mange der deltager?
» Nej. Spillet indeholder de samme ting uanset om I er 6 eller 40 deltagere.


top 


 
LEVERING & AFHENTNING
 

Kan vi selv hente og aflevere spillet?
» Ja, men kun efter forudgående aftale, da vi kan være ude og opklare mord, og derfor er væk fra kontoret. Vi sørger som udgangspunkt for levering og afhentning.


Hvad koster transporten?
» Der kommer ingen ekstra omkostninger til transport. De oplyste priser er inkl. transport. Såfremt løsningen med instruktør vælges, betales der almindelig kørselsgodtgørelse iht. statens takster t/r fra Odense.


Hvor lang tid inden arrangementet får vi spillet?
» Spillet leveres som udgangspunkt et par timer inden det skal bruges, såfremt I vælger Gør-det-selv løsningen. Vælges løsningen med instruktør, ankommer denne som udgangspunkt ca. 30 min. før spillets start.

Efter vi har behandlet din bestilling, fremsender vi en ordrebekræftelse med præcise tidspunkter.


top  

 

OM DINNERGAMES.DK OG SPILLET

 

Kommer der flere spil?
» Ja. Vi udvikler løbende nye spil. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked om spilnyheder. Besøg også vores side www.crimebusters.dk - som er henvendt til børn og unge i alderen 10-16 år.


Er spillet baseret på en rigtig drabssag?
» Nej. Selvom vi ønsker at vores spil fremstår realistiske, ønsker vi af hensyn til efterladte og andre pårørende ikke at basere vores spil på virkelige drabssager.


Hvem står bag?
» dinnergames.dk drives og ejes af Dennis Lykke, der i flere år har arbejdet i eventbranchen som professionel eventkoordinator, og som gennem årerne har lavet arrangementer for flere end 100.000 gæster. En række instruktører varetager afviklingen af arrangementerne.

Vi har eksisteret siden 2007, og har allerede lavet hundredevis af arrangementer rundt i hele landet.


top
 
 

 

DET ER POLITIET!
Vores instruktør kommer altid udklædt som Politibetjent, og vi laver gerne en opstart, hvor vi afbryder de intetanende deltagere midt i et kedeligt møde, eftermiddagskaffen eller desserten...

  



 

DRABSAFDELINGEN 

 
Opklar drabssagen med vagten Arne Nielsen fra firmaet DG Vagtservice. 
 

ASSISTANCEMELDING RØVERI 

 
Opklar et røveri mod en pengetransport med spillet Assistancemelding Røveri.

 

ASSISTANCEMELDING DRAB 

 
Opklar en spændende og kompliceret drabssag med spillet Assistancemelding Drab.
 

KONTAKT
 
Kontakt os gerne hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger.
 
 

» Læs mere her...

» Læs mere her...

» Læs mere her...

 » Læs mere her...


dinnergames.dk A/S laver Danmarks bedste og mest seriøse Murder Mystery spil.
Vores spil kan gennemføres som virksomhedsspil med fokus på samarbejde og kommunikation
eller som ren underholdning, hvor den sjove og utraditionelle oplevelse er i centrum.


Besøg også CRIMEBUSTERS.dk - vores koncept til børn og unge
 

© dinnergames.dk A/S · Svendborgvej 243 · DK-5260 Odense S · Tlf. +45 70 227 1-1-2 · mail@dinnergames.dk